Tjekliste til baggrundsresearch, før du siger ja til interviewet

Hvorfor en tjekliste, før du beslutter dig

Mange kursister spørger mig, hvornår research er færdig. Der findes ikke et fast svar, men der findes en række spørgsmål, som gør beslutningen mere ærlig. I stedet for at stoppe, fordi tiden er gået, eller fortsætte, fordi du er nervøs, kan du gå dem igennem én ad gangen og se, hvor du står.

Tjeklisten her hører til den sidste del af vores modul om baggrundsresearch. Den kommer efter, at du har lært at finde og vurdere kilder, og den hjælper dig med at afgøre, om materialet bærer et interview. Læs den som et værktøj til at bremse dig selv et øjeblik, ikke som en eksamen, du kan dumpe.

Hav dine noter, dit kildeark og din tidslinje foran dig, mens du læser videre. Det er lettere at svare konkret, når du kan pege på en linje i dine egne papirer.

Kan du pege på, hvor hver oplysning kommer fra?

Det første spørgsmål er det simpleste og det vigtigste: Står der ved hver faktuel oplysning i dine noter en kilde? Ikke bare et vagt minde om, at du læste det et sted, men en konkret reference med titel, dato og gerne et link eller en sidehenvisning.

Når jeg gennemgår kursisternes kildeark, finder jeg ofte oplysninger, der har bevæget sig fra en artikel til en anden uden at blive kontrolleret. Det er sådan, små fejl får lov at leve længe. Hvis du ikke kan spore en påstand tilbage til dens oprindelse, er den ikke klar til at blive brugt i en spørgsmålsrække.

Sæt et kryds ved de oplysninger, du har bekræftet fra mindst to uafhængige steder, og en cirkel om dem, der kun hviler på én kilde. Cirklerne er dem, du enten skal undersøge nærmere eller spørge ind til direkte i samtalen.

• Hver faktuel oplysning har en noteret kilde med dato
• Centrale påstande er bekræftet af mindst to uafhængige kilder
• Oplysninger på én kilde er markeret, så du husker at spørge

Har du vurderet kilderne, ikke kun samlet dem?

At have mange kilder er ikke det samme som at have gode kilder. Spørg dig selv, hvem der har skrevet hver enkelt, hvornår det blev skrevet, og hvilken interesse afsenderen kan have i at fremstille personen på en bestemt måde. En pressemeddelelse og en nøgtern lokalavisartikel fortæller ikke samme slags historie.

Se også på, om dine kilder peger i forskellige retninger. Hvis alt, du har læst, tegner det samme glansbillede, er det et tegn på, at du måske har ledt for snævert. Søg bevidst efter materiale, der er mindre flatterende eller blot anderledes, og læs det med samme respekt som resten.

Skriv en enkelt sætning om hver kilde: hvad den er god til, og hvad den ikke kan bruges til. Den øvelse tvinger dig til at tage stilling i stedet for bare at hobe op, og den gør det lettere senere at forklare dine valg over for en redaktør.

Ved du, hvad du ikke ved?

En færdig research er ikke en, hvor alle spørgsmål er besvaret. Den er en, hvor du kender hullerne. Gå dine noter igennem og lav en kort liste over det, du stadig ikke kan svare på: uklare årstal, modstridende beretninger, perioder i personens liv uden dokumentation.

Det er netop disse huller, der ofte gør et interview værd at tage. Du møder ikke din samtalepartner for at få bekræftet det, du allerede ved, men for at høre det, du ikke kan finde skriftligt. Jo tydeligere dine huller er formuleret, jo mere præcise bliver dine åbne spørgsmål.

Vær også ærlig om, hvad der er din antagelse. Hvis du har dannet dig et indtryk af personen ud fra tre artikler, så skriv det ned som et indtryk, ikke som en kendsgerning. Det beskytter dig mod at stille ledende spørgsmål, der lægger ord i munden på dit interviewobjekt.

• En liste over uafklarede spørgsmål ligger klar
• Dine antagelser er skrevet ned og adskilt fra fakta

Er rammerne og respekten på plads?

Research handler ikke kun om fakta, men også om, hvordan du omtaler et menneske. Overvej, om der er private forhold i dit materiale, som ikke har noget med profilens vinkel at gøre. Bare fordi noget kan findes, er det ikke givet, at det skal frem.

Tænk også på, hvordan du har fundet dine oplysninger. Har du kun brugt åbne og offentligt tilgængelige kilder? Har du undgået at kontakte personens familie eller kolleger uden at fortælle, hvem du er, og hvad du arbejder på? Redelighed i researchfasen er forudsætningen for et troværdigt resultat.

Til sidst: Har du gjort dig klart, hvordan du vil præsentere dig selv og dit formål, når du tager kontakt? Det skal være tydeligt, at du skriver en profil som en del af din uddannelse, og hvad teksten skal bruges til, så ingen bliver fejlinformeret om rammerne.

• Private forhold uden relevans for vinklen er sorteret fra
• Din henvendelse forklarer ærligt, hvem du er, og hvad teksten skal bruges til

Hvornår er du klar til at sige ja?

Når du har været listen igennem, kan du give dig selv et ærligt svar. Hvis dine kilder er sporbare, vurderet og krydstjekket, hvis du kender dine huller, og hvis rammerne er respektfulde, er du klar. Hvis to eller flere punkter vakler, er det bedre at bruge en dag mere på bordet end at mødes halvt forberedt.

Vær omvendt opmærksom på, at ingen research bliver perfekt. Nogle kursister bliver ved med at grave for at undgå selve samtalen. Hvis du kan formulere din vinkel i to sætninger og har en håndfuld spørgsmål, du virkelig vil have svar på, så er du et godt sted.

Tag listen med til din næste øvelse, og brug den hver gang. Efter få gange bliver spørgsmålene til en vane, du ikke længere behøver at slå op.

En god tjekliste afgør ikke for dig, men den gør dit valg tydeligt. Når du kan pege på dine kilder, ved, hvad der mangler, og har tænkt over, hvordan du omtaler et andet menneske, går du ind i interviewet med ro. Det er den ro, der gør dine spørgsmål nysgerrige i stedet for nervøse, og som giver profilen et fundament, du kan stå inde for bagefter.