Tjekliste før du beslutter, om en profil er klar til at blive udgivet
En gennemgang af de spørgsmål om fakta, kilder, citater og respekt for mennesker, du bør kunne svare på, før du afleverer en profil til en redaktør eller en læser.
Hvorfor en tjekliste før beslutningen
Når en profil er skrevet, føles den ofte færdig. Sproget flyder, indledningen sidder, og afslutningen runder fint af. Netop dér er risikoen størst for at overse noget, fordi du som skribent kender teksten for godt til at læse den kritisk. En tjekliste tvinger dig til at stille de samme spørgsmål hver gang, uanset hvor tilfreds du er.
I undervisningen på modulet om ansvarlig redaktionel fremstilling bruger vi listen som et fast stop, før tekster går videre til feedback. Den erstatter ikke dømmekraft, men den sørger for, at dømmekraften bliver brugt på de rigtige steder. En profil handler om et menneske, og små fejl kan få store konsekvenser for den, der omtales.
Gå listen igennem med en kop kaffe og en udskrift. Læs på papir, hvis du kan, for fejl gemmer sig bedre på skærmen. Sæt kun flueben, når du faktisk har kontrolleret punktet, ikke når du bare tror, at det er i orden.
Fakta: navne, tal og årstal
Begynd med det, der kan slås op. Hvert navn, hver titel, hvert årstal og hvert tal i profilen skal kunne følges tilbage til en kilde, du kan pege på. Det gælder også de oplysninger, som dit interviewobjekt selv har givet dig. Mennesker husker forkert, afrunder og pynter, uden at det er ond vilje.
Markér i marginen, hvor hver oplysning stammer fra: samtalen, et dokument eller en anden person. Hvis en oplysning kun findes ét sted, og den er afgørende for fortællingen, skal du tage den med forbehold eller finde en kilde mere.
Stav navne efter den omtaltes egen skrivemåde, ikke efter din hukommelse. Tjek stillingsbetegnelser og stednavne. Det er småting, men læseren dømmer hele teksten ud fra de fejl, der er lette at opdage.
- Er alle navne og titler stavet korrekt?
- Kan hvert tal og årstal henføres til en kilde?
- Er afgørende oplysninger bekræftet af mere end én kilde?
Kilder og kildekritik
Spørg dig selv, hvem der har interesse i det, kilden fortæller. En ven vil tegne et venligt billede, en konkurrent et skarpere. Begge kan have ret, men læseren skal kunne mærke, hvor oplysningerne kommer fra. I profilen betyder det, at du skelner mellem det, du ved, og det, andre hævder.
Kontrollér også, at dine kilder er førstehånds, når det er muligt. En historie, der er fortalt videre tre gange, ændrer sig undervejs. Hvis du ikke kan nå kilden, så skriv, at oplysningen stammer fra et andet led.
Sidst: er der nogen, du burde have talt med, men ikke har? En profil med kun én stemme bliver let til et selvportræt. Overvej, om en kollega, en nabo eller en tidligere samarbejdspartner kunne have nuanceret billedet.
- Hvem har interesse i det, kilden siger?
- Er oplysningen førstehånds eller fortalt videre?
- Mangler der en stemme, der kunne nuancere?
Citater: gengivet korrekt og i kontekst
Læs hvert citat op mod lydoptagelsen eller dine noter, ord for ord. Hvis du har rettet i talesprog for at gøre det læsbart, skal meningen være uændret. Fjern aldrig en afbrydelse, et forbehold eller et nej, så et udsagn får en anden betydning end den, der blev tænkt.
Tjek også konteksten. Et citat kan være ordret korrekt og alligevel misvisende, hvis det er klippet ud af en sammenhæng, hvor personen netop modsagde sig selv eller svarede på et andet spørgsmål, end læseren tror.
Aftal gerne på forhånd, hvordan citater behandles, og vær ærlig om, hvad den omtalte får lov at læse. Hvis du sender citater til gennemsyn, så er formålet at fange faktuelle fejl, ikke at lade personen omskrive sin egen profil.
- Stemmer citatet med optagelsen ord for ord?
- Er meningen bevaret, hvis du har glattet sproget?
- Er konteksten den samme som i samtalen?
Respektfuld omtale af mennesker
En profil giver dig magt over, hvordan et menneske bliver set. Spørg, om hver detalje tjener fortællingen, eller om den bare er pikant. Oplysninger om helbred, familie og økonomi kræver særlig omtanke, også når den omtalte selv har fortalt dem uforbeholdent.
Overvej, om personen vil kunne genkende sig selv og stadig kunne se dig i øjnene. Det betyder ikke, at profilen skal være pæn. Den skal være retfærdig: kritiske pointer er i orden, hvis de er dokumenterede og vigtige.
Husk også de bipersoner, der optræder i teksten. En kollega eller et familiemedlem har ikke sagt ja til at være med. Afgør, om de kan omtales uden at blive identificerbare på en måde, der kan skade dem.
- Tjener hver følsom detalje en klar mening?
- Er kritik dokumenteret og relevant?
- Er bipersoner beskyttet, hvor det er nødvendigt?
Den sidste gennemlæsning og beslutningen
Læs profilen en sidste gang, helst dagen efter, og forestil dig, at du er den omtalte, og at du er en læser, der ikke kender vedkommende. Passer overskriften til indholdet? Lover indledningen noget, teksten ikke holder? Overdrivelser i rubrik og vinkel er en af de hyppigste kilder til misforståelser.
Hvis nogen af punkterne ovenfor har givet dig tvivl, så er svaret ikke at udgive og håbe. Ret, kontrollér igen eller skær det fra. En kortere profil, du står inde for, er bedre end en længere, hvor du krydser fingre.
Beslut først til sidst, og skriv gerne ned, hvad du har kontrolleret. Det gør dig i stand til at forklare dine valg, hvis nogen spørger, og det bliver en vane, der gør næste profil lettere.
Tjeklisten handler ikke om mistillid til dig selv, men om at give læseren og den omtalte det, de har krav på: en tekst, hvor fakta er tjekket, kilderne er vurderet, citaterne er korrekte, og mennesket bag profilen er behandlet med respekt. Brug den, hver gang du står over for at aflevere, og lad tvivlen råde, når et punkt ikke kan krydses af.