Hvad koster baggrundsresearch, og hvad får prisen til at stige
Research koster først og fremmest tid. Her gennemgår jeg, hvad der driver forbruget, når du forbereder en profil, og hvordan du holder arbejdet i et rimeligt omfang uden at gå på kompromis med
Prisen er for det meste timer
Når kursister spørger, hvad baggrundsresearch koster, tænker de ofte på abonnementer og opslagsværker. I min erfaring er den største post slet ikke penge, men tid. En profil af et menneske, du endnu ikke har mødt, kræver, at du læser, sammenholder og noterer, før du overhovedet stiller det første spørgsmål. Det er timer, der ikke giver tekst, men som afgør, om teksten bliver rigtig.
Derfor begynder jeg altid med at spørge: hvor mange timer har du reelt til rådighed? En kursist med to aftener om ugen når noget helt andet end en, der kan sætte en hel dag af. Det er ikke en skam at have lidt tid. Det betyder blot, at du må vælge dine kilder med mere omtanke og afgrænse, hvad du vil vide om personen.
Hvad der driver tidsforbruget op
Tre ting får typisk regnestykket til at vokse. Den første er en vinkel, der ikke er fastlagt. Uden en klar idé om, hvad profilen skal handle om, læser du alt og husker ingenting. Den anden er kilder, der modsiger hinanden, og som du er nødt til at afgøre mellem. Den tredje er dokumentation, som du først skriver ned bagefter og derfor skal finde igen.
Et interviewobjekt med et langt arbejdsliv eller mange omtaler i lokale blade kræver mere end en person, der sjældent har været omtalt. Det kan overraske, at en nyere og mindre kendt person i praksis er sværere, fordi du må opspore oplysningerne selv og bekræfte dem hos flere led. Sæt derfor tid af til netop det, før du lover nogen en deadline.
- Uafklaret vinkel giver bredt og spredt læsearbejde
- Modstridende kilder kræver, at du afgør og noterer hvorfor
- Manglende notater betyder, at du må søge det samme to gange
Udgifter ud over tiden
Der er faktisk også små, konkrete udgifter. Nogle arkiver og aviser kræver betaling for ældre artikler. Biblioteket i din kommune giver ofte adgang gratis, og det er et godt sted at starte, før du betaler for noget. Kørsel til et lokalarkiv kan også dukke op, hvis personen har rødder et andet sted i landet.
På kurset behøver du ikke købe noget særligt. Skabelonerne til kildelister og tidslinjer får du som en del af forløbet, og de fleste kursister klarer sig med en notesbog eller et tomt dokument. Mit råd er at holde et lille regnskab over, hvad du bruger, så du kan se, hvor det egentlig forsvinder hen.
Sådan sætter du en ramme, der holder
Jeg anbefaler at fastsætte et antal timer til research på forhånd og dele dem i tre dele: først overblik, så fordybelse, til sidst kontrol. Overblikket giver dig en tidslinje og en liste over spørgsmål. Fordybelsen tager de to eller tre kilder, der betyder mest. Kontrollen er der, hvor du sikrer, at navne, årstal og titler passer.
Når rammen er sat, er det lettere at sige stop. Mange begyndere researcher videre af frygt for at have misset noget. Det er forståeligt, men en klar grænse tvinger dig til at prioritere, og prioritering er en del af håndværket. Du kan altid udvide, hvis noget viser sig vigtigt undervejs.
- Overblik: tidslinje og første spørgsmål
- Fordybelse: de to eller tre vigtigste kilder
- Kontrol: navne, årstal og titler efterses
Hvor du kan spare uden at skære i kvaliteten
Du sparer mest ved at dokumentere undervejs. Skriv kilden ned, i samme øjeblik du bruger den, med dato og hvor du fandt den. Det lyder kedeligt, men det fjerner den dyreste form for spild, nemlig at lede efter noget, du allerede har læst. En enkel kildeliste i et regneark er nok.
Du kan også spare ved at spørge personen selv om grundlæggende oplysninger, i stedet for at grave dem frem. Det er både hurtigere og mere respektfuldt, og du får samtidig lov at høre, hvordan vedkommende selv fortæller sin historie. Det du ikke må spare på, er kontrollen af påstande, der står alene i én kilde.
Hvornår er det værd at bruge mere tid
Der er situationer, hvor det betaler sig at investere flere timer. Hvis profilen rummer oplysninger, der kan såre eller skade, er det ikke stedet at skynde sig. Det samme gælder, når en central påstand hviler på en enkelt kilde, eller når personen omtales meget forskelligt af forskellige mennesker.
I de tilfælde bruger jeg hellere en ekstra aften end at risikere en fejl, der følger teksten og den omtalte. Det er et spørgsmål om redelighed, ikke om at være grundig for grundighedens skyld. Du lærer at mærke forskellen undervejs i forløbet, hvor jeg og de andre undervisere giver dig feedback på netop dine afvejninger.
Baggrundsresearch koster mest i timer, og prisen styres af, hvor klar din vinkel er, hvor mange kilder der skal afgøres mellem, og hvor godt du noterer undervejs. Sæt en ramme på forhånd, dokumentér løbende og brug ekstra tid, hvor en fejl kan gøre skade. Så får du en solid profil uden at researchen æder alle dine aftener.