Fem fejl i interviewforberedelsen og hvordan du undgår dem

Fejl 1: Du går ind i samtalen uden et klart formål

Den hyppigste fejl er, at forberedelsen starter med spørgsmål i stedet for et formål. Kursisten har samlet ti ting, hun gerne vil vide, men kan ikke sige, hvad profilen skal handle om. Resultatet er en samtale, der bevæger sig i alle retninger og efterlader materiale, der ikke hænger sammen.

Jeg beder altid kursisterne formulere formålet i en enkelt sætning, før de skriver et eneste spørgsmål. For eksempel: Jeg vil forstå, hvorfor en mand efter tredive år som fisker valgte at lære at bygge både. En sætning som den fortæller dig, hvad du skal lytte efter, og hvad du roligt kan lade ligge.

Formålet er ikke en endelig vinkel. Det er en arbejdshypotese, som samtalen gerne må justere. Men uden den har du intet at justere ud fra, og du risikerer at bruge den knappe tid på høflig småsnak i stedet for på det, der gør profilen værd at læse.

• Skriv formålet som én sætning
• Behandl det som en hypotese, ikke en konklusion

Fejl 2: Spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej

Lukkede spørgsmål er en naturlig vane, fordi de føles trygge. Er du vokset op i Skagen? Ja. Var det en god barndom? Ja. Du har nu to svar, der ikke kan bruges til noget, og et interviewobjekt, der venter på, hvad du spørger om næste gang.

Øv dig i at omskrive hvert lukket spørgsmål til et åbent. Fortæl mig om, hvordan hverdagen var dengang, giver andre svar end var det en god barndom. Begynd gerne med ord som hvordan, hvad og fortæl, og undgå spørgsmål, hvor du allerede har lagt svaret i munden på den, du taler med.

Det kan virke omstændeligt at gennemgå sin spørgeguide på den måde, men det tager ti minutter og ændrer samtalens kvalitet markant. Læs spørgsmålene højt for dig selv. Hvis du kan svare med et enkelt ord, så skriv dem om.

• Start med hvordan, hvad og fortæl
• Læs spørgsmålene højt og skriv ja/nej-spørgsmål om

Fejl 3: En spørgeguide, der bliver et manuskript

Nogle kursister overkorrigerer og laver en spørgeguide på fire sider, som de følger linje for linje. Det virker grundigt, men det gør dig døv. Mens du kigger i papiret efter næste punkt, overhører du den sætning, der kunne have åbnet hele historien.

En god guide er en støtte, ikke en drejebog. Jeg anbefaler højst otte til ti hovedspørgsmål, ordnet i få temaer, med plads til opfølgning. Marker de to eller tre spørgsmål, du ikke vil gå uden om, og lad resten være valgfrie. Så kan du tillade dig at følge en tråd, som du ikke havde forudset.

Når samtalen går en uventet vej, er det som regel et godt tegn. Din forberedelse har netop til formål at give dig ro nok til at turde forlade den. Kig kort ned i papiret mellem temaerne, ikke mellem hver replik.

• Højst otte til ti hovedspørgsmål
• Markér de få spørgsmål, du ikke vil undvære

Fejl 4: Du glemmer rammerne omkring samtalen

Forberedelse handler ikke kun om spørgsmål. Det handler også om, hvor, hvornår og under hvilke vilkår du mødes. En larmende café, en optager med dødt batteri eller et interviewobjekt, der ikke ved, hvad samtalen skal bruges til, kan ødelægge selv en velskrevet guide.

Aftal på forhånd, hvad profilen er til, hvor lang tid I har, og om du optager. Vælg et roligt sted, hvor den anden føler sig tryg. Test din optager, og tag notesblok med som sikkerhed. Fortæl også, hvad der sker bagefter: om vedkommende kan læse sine citater igennem, og hvad du forbeholder dig som skribent.

Det skaber tillid og respekt fra første minut, og det beskytter dig mod misforståelser, når teksten er færdig. Mennesker taler mere åbent, når de ved, hvad de siger ja til, og det kan ingen spørgeguide gøre for dig.

• Aftal formål, tid og optagelse på forhånd
• Test udstyret, og tag notesblok med

Fejl 5: Du møder op uden at have researchet godt nok

Den sidste fejl er den mest pinlige. Du spørger om noget, som den anden har fortalt offentligt mange gange, og spilder både tid og velvilje. Det viser, at du ikke har gjort dit hjemmearbejde, og det får interviewobjektet til at svare kortere og mere automatisk.

Læs, hvad der findes om personen, og notér, hvad du allerede ved, og hvad du mangler at få uddybet. Dine spørgsmål skal bygge videre på det kendte, ikke gentage det. Skriv gerne en kort tidslinje, så du hurtigt kan se huller og mulige spørgsmål, og vurder altid kildernes pålidelighed, før du bruger dem.

Hvis du er i tvivl om en oplysning, så spørg ind til den i stedet for at antage noget. Det er både redeligt og ofte dér, de bedste svar kommer, fordi personen får lov at rette og fortælle med egne ord.

• Byg videre på det kendte, gentag det ikke
• Spørg ind til det, du er usikker på

Sådan bruger du en simpel tjekliste før samtalen

På kurset arbejder vi med et lille øvelsesark, der samler de fem punkter ovenfor. Det tager cirka en halv time at udfylde, og de fleste kursister siger, at de fanger fejl, de ellers først ville have opdaget under selve interviewet. Arket er ikke en garanti, men et støttende redskab.

Start med formålet, gå så til spørgsmålene, derefter rammerne og til sidst researchen. Læs det hele igennem dagen før, og læg det væk. Gentag øvelsen efter hvert interview og notér, hvad der virkede. Over tid bliver forberedelsen hurtigere, og du lærer dine egne vaner at kende.

Når du retter fejlene én ad gangen, i stedet for at forsøge alt på én gang, sker forbedringen næsten af sig selv. Vær tålmodig med dig selv, og se hvert interview som en øvelse, der gør det næste lidt lettere.

Fejlene i interviewforberedelsen er sjældent dramatiske, men de er gennemgående: uklart formål, lukkede spørgsmål, for stram en guide, glemte rammer og for lidt research. Heldigvis kan du rette dem med små, konkrete vaner. Skriv formålet ned, øv åbne spørgsmål, hold guiden løs, sørg for trygge rammer, og mød op velforberedt. Så bliver samtalen et sted, hvor både du og dit interviewobjekt har plads til at fortælle.