Fem faldgruber i profilens opbygning og sådan undgår du dem
Camilla Brøndum gennemgår de fejl, der oftest sniger sig ind, når kursister bygger en profil op: svag vinkel, tung indledning, tom midte og en afslutning, der falder fra hinanden.
Fejl nummer ét: vinklen mangler
Når jeg læser kursisternes første udkast, er det ofte det samme, der går igen: teksten fortæller om et menneske, men den siger ikke, hvorfor læseren skal bruge tid på netop det menneske. Uden en vinkel bliver profilen en opremsning af stationer i et liv, og læseren mister tråden efter få afsnit.
En vinkel er ikke et slagord. Den er en påstand eller et spørgsmål, som hele teksten kan svare på. Hvad driver hende til at blive ved? Hvad kostede det ham at skifte spor? Når du kan formulere vinklen i én sætning, kan du også vælge fra, og det er der, de fleste kursister har sværest ved at give slip.
I feature-skabelonen på kurset skriver du vinklen øverst på arket, før du skriver en eneste linje af selve teksten. Den skal kunne siges højt til en, der ikke kender personen. Lyder den som en overskrift fra en telefonbog, er den ikke færdig endnu, og så er det bedre at bruge en aften mere på den end at skrive videre.
- Formulér vinklen i én sætning, før du skriver
- Test den på en, der ikke kender personen
- Skær detaljer væk, der ikke tjener vinklen
Fejl nummer to: indledningen forklarer i stedet for at åbne
Mange begynder med en opsummering: hun er 52 år, bor i en by og arbejder som noget bestemt. Det er korrekt, men det er sjældent det, der får nogen til at læse videre. En indledning skal give læseren en grund til at blive, og det kan være en scene, et citat eller en lille uventet detalje fra dit besøg.
Faren går i den anden retning også. Nogle kursister overdriver og åbner med et stort billede, som resten af teksten ikke kan leve op til. Så føles indledningen som et løfte, der brydes. Vælg en åbning, du kan stå inde for, og som peger direkte ind i vinklen.
Det praktiske råd er at skrive tre forskellige indledninger til samme profil og læse dem højt. Du hører hurtigt, hvilken der holder, og hvilken der kun lyder fint. Den bedste er ofte ikke den, du skrev først, men den, der lover præcis det, resten af teksten leverer.
Fejl nummer tre: midten bliver en tom opremsning
Dramaturgi er det ord, kursisterne kommer til at hade og elske mest. I en profil betyder det blot, at der sker noget i teksten: spændingen stiger og falder, og læseren får lov at hvile mellem to tunge passager. Uden det bliver midten en lang række afsnit, der ligner hinanden i længde og tonefald.
Et godt greb er at lægge dine afsnit ud på bordet som kort og give hvert kort en funktion: scene, baggrund, citat, modsigelse, vendepunkt. Mangler du en funktion, ved du, hvad du skal ud og spørge om. Er der tre kort med samme funktion, kan to af dem som regel væk.
Husk også, at citater ikke er pynt. Et citat, der bare bekræfter det, du lige har skrevet, er spild af plads. Brug citatet, når personens egne ord siger det bedre, end du selv kan, og lad din egen tekst bære forbindelsen mellem dem.
- Giv hvert afsnit en funktion
- Fjern afsnit, der gentager en funktion
- Brug citater, der tilfører noget nyt
Fejl nummer fire: afslutningen samler op i stedet for at lande
Den klassiske svaghed er afslutningen, der gentager indledningen i andre ord eller slutter med en almindelig konklusion om, at livet er foranderligt. Læseren har allerede fulgt med hele vejen og behøver ikke en opsummering. Hun har brug for et sted at lægge teksten fra sig.
En stærk afslutning vender ofte tilbage til noget fra åbningen, men med en ændret betydning. Måske er det samme sted, samme sætning eller samme genstand, nu set i lyset af det, læseren har lært. Det kræver, at du har holdt fast i vinklen hele vejen, og derfor hænger fejlene sammen.
Prøv at læse kun din sidste sætning og spørg dig selv, om den kunne stå et andet sted i teksten uden at nogen opdagede det. Hvis svaret er ja, er den ikke en afslutning, men blot en sætning, der tilfældigvis står sidst. Skær den væk og se, om den næstsidste i virkeligheden er den rigtige.
Fejl nummer fem: du glemmer personen bag profilen
Når man arbejder med opbygning, er det let at behandle et menneske som materiale. Man flytter rundt på hendes udsagn, vælger hans værste øjeblik til midten og pynter på rækkefølgen, indtil historien klinger. Her skal du stoppe op. Dramaturgi må aldrig ændre, hvad der faktisk blev sagt eller skete.
Det betyder helt konkret, at du ikke må omstille citater, så de får en anden mening, og ikke må lade en tidsmæssig rækkefølge antyde en årsag, du ikke kan dokumentere. Du må gerne vælge og fortætte, men du skal kunne forsvare hvert valg over for personen selv, hvis hun læser teksten.
På kurset beder jeg derfor alle om at læse deres færdige profil med personens øjne. Ville hun genkende sig selv? Ville hun føle sig rimeligt behandlet, også de steder, hvor teksten er kritisk? Er svaret nej, er det opbygningen, der skal justeres, ikke personen.
- Bevar rækkefølge, hvor den har betydning for meningen
- Gengiv citater, så de ikke skifter betydning
- Læs teksten, som personen ville læse den
Sådan arbejder du med fejlene i praksis
Du behøver ikke rette alle fem fejl på én gang. Tag dem i rækkefølge: først vinklen, så indledningen, så midten, så afslutningen og til sidst en gennemlæsning med personen i tankerne. Hver runde har sit eget spørgsmål, og det gør det lettere at holde fokus, når teksten allerede føles færdig.
Brug feature-skabelonen som støtte, ikke som facitliste. Den viser dig, hvor de vigtige valg ligger, men den kan ikke træffe dem for dig. Det er dine valg, der gør profilen til din, og det er netop dem, jeg kommenterer, når jeg giver feedback på dine udkast.
Lad teksten hvile en dag, før du læser den igen. Mange fejl i opbygningen er umulige at se, mens man sidder midt i dem, men står tydeligt frem, når man vender tilbage med friske øjne. Det er en vane, der koster lidt tid og sparer meget.
Fejl i profilens opbygning er sjældent et spørgsmål om talent. De opstår, når vinklen er uklar, indledningen forklarer for meget, midten mangler en plan, og afslutningen kun samler op. Tag fejlene én ad gangen, brug skabelonen som støtte, og husk, at personen i teksten er et menneske, ikke materiale. Så bliver profilen både bedre skrevet og mere redelig.