Faktatjek og kildenotater: de redskaber vi bruger i skriveforløbet

Papir og regneark før de smarte ting

Når vi taler om ansvarlig redaktionel fremstilling, tror mange, at det kræver avanceret software. Det gør det ikke. De redskaber, jeg selv lægger mest vægt på, er et almindeligt kildeark, en citatlog og en udskrift med en kuglepen. Det er billigt, og det tvinger dig til at gå langsomt frem.

Et kildeark er et dokument med én linje pr. oplysning i din tekst: hvad der står, hvor det kommer fra, hvem der har sagt det, og hvornår du sidst kontrollerede det. Kursisterne bliver overrasket over, hvor mange sætninger der viser sig at hvile på en enkelt kilde eller på hukommelsen.

Vi bruger de samme ark gennem hele forløbet, så arbejdsgangen bliver en vane. Når du først har prøvet at føre arket på en kort profil, vil du sjældent undvære det på en længere.

• Én linje pr. påstand i teksten
• Kilde, dato og kontroldato i hver linje
• Markering af oplysninger med kun én kilde

Citatloggen: ord for ord og i sammenhæng

Citatloggen er det redskab, der gør mest for respekten for den, du har interviewet. Hver gang du bruger et citat, skriver du i loggen, hvor i optagelsen eller notaterne det står, hvad der blev sagt lige før og efter, og om du har rettet noget, fx fyldord eller en grammatisk fejl.

Pointen er ikke bureaukrati. Pointen er, at du kan svare præcist, hvis nogen spørger, om citatet gengiver meningen. Vi øver især de tilfælde, hvor et stykke af en længere udtalelse klippes ud, og hvor meningen kan skifte, uden at et eneste ord er opfundet.

I øvelserne bytter kursisterne logger og forsøger at finde de steder, hvor sammenhængen er trukket for snæver. Det er ubehageligt første gang, men det er også her, forståelsen sætter sig.

Markeret kopi: tjek ét lag ad gangen

Vi lader kursisterne udskrive deres profil og gennemgå den flere gange med forskellige farver. Første runde markerer alle faktuelle oplysninger: navne, tal, stillingsbetegnelser, årstal og stednavne. Anden runde markerer alle citater. Tredje runde markerer ord, der vurderer personen, fx beskrivende tillægsord.

At adskille lagene gør det lettere at se, hvad der er dokumenteret, hvad der er gengivet, og hvad der er din egen vurdering. Mange begyndere blander de tre, og læseren kan så ikke se forskel.

Når alt er markeret, går du efter de stykker, der mangler en farve eller en kilde. Det er dem, du enten dokumenterer, omformulerer eller stryger. Metoden er langsom, men den virker, også for erfarne skribenter.

• Én farve til fakta
• Én farve til citater
• Én farve til vurderinger

Spørgeliste til respektfuld omtale

Faktatjek handler ikke kun om rigtigt og forkert. En profil omhandler et menneske, og derfor bruger vi en kort spørgeliste, før en tekst afleveres. Ville personen genkende sig selv? Er der oplysninger, som personen ikke har givet til offentliggørelse? Er nogen nævnt, som ikke har haft mulighed for at svare?

Listen er et støttehjul til samvittigheden, ikke en facitliste. Camilla Brøndum, vores redaktionelle vejleder, bruger den som udgangspunkt for sin feedback, og hun stiller ofte uddybende spørgsmål, der peger på formuleringer, du ikke selv har lagt mærke til.

Vi taler åbent om, at to fornuftige skribenter kan nå til forskellige svar. Det vigtige er, at du har stillet spørgsmålene og kan forklare dit valg.

Fast læserunde med en makker

Det sidste redskab er ikke et dokument, men en aftale. Hver kursist får en læsemakker, som kun skal gøre én ting: markere de steder, hvor hun eller han undrer sig over, hvordan skribenten ved det, der står. Makkeren skal ikke rette sprog eller stil.

Det er en simpel øvelse, men den flytter blikket fra din egen tekst til en læsers. Mange fejl opstår netop, fordi vi selv kender baggrunden og ikke ser, hvad der mangler på siden.

Vi afsætter tid til runden i forløbet, så den ikke bliver sprunget over, når der er travlt. Bagefter noterer du, hvad der blev rettet, og hvorfor, så du lærer af mønstrene frem for af enkeltfejl.

• Makkeren spørger kun: hvordan ved du det?
• Ingen sprogrettelser i denne runde
• Noter mønstre i fejlene, ikke kun fejlene

Hvad redskaberne ikke gør for dig

Ingen af redskaberne afgør, om en profil er god. De sikrer, at det, du skriver, kan stå distancen, og at du kan redegøre for det. Selve vinklen, tonen og dramaturgien arbejder vi med i andre dele af forløbet.

Du skal heller ikke forvente, at redskaberne fjerner tvivl. I de fleste tekster er der steder, hvor kilderne er uenige, eller hvor et menneske husker noget anderledes end dokumenterne. Her lærer du at skrive, hvad du ved, og at være åben om det, du ikke ved.

Det er en rolig måde at arbejde på, og den passer godt til efterårets længere aftener, hvor mange af vores kursister netop har tid til at gennemgå en tekst grundigt.

Kildeark, citatlog, markeret kopi, spørgeliste og læsemakker er enkle redskaber, men tilsammen giver de en arbejdsgang, hvor du kan stå inde for hver linje. Du behøver ikke købe noget dyrt for at skrive ansvarligt om mennesker. Du skal bruge tid, en kuglepen og vilje til at spørge dig selv, hvordan du ved det, du skriver. Det er den vane, vi øver i forløbet.