Bag kulisserne: sådan arbejder jeg med research før samtalen

Det arbejde, ingen ser

Når kursister ser en færdig profil, ser de en indledning, nogle citater og en afslutning. Det, de ikke ser, er de timer, der gik forud: de første søgninger, de aflyste spor og papirbunken med understregninger. Jeg vil gerne vise, hvordan en researchdag faktisk ser ud hos mig, for den er mindre glamourøs, end mange forestiller sig.

Jeg starter næsten altid med et tomt ark og et enkelt spørgsmål: hvad ved jeg, og hvad tror jeg bare, at jeg ved? Det skel er afgørende. Mange begyndere samler oplysninger uden at sortere dem, og så ender de med en tyk mappe, men ingen retning.

Først bagefter åbner jeg søgemaskinen. Arket bliver ved med at ligge ved siden af, så jeg kan føre nye oplysninger ind og se, hvor der stadig er huller.

Sådan finder jeg kilderne

Jeg begynder bredt og går så smalt. Først læser jeg det, der er skrevet om personen eller emnet i dagspresse, lokale blade, foreningsskrifter og offentligt tilgængelige registre. Derefter leder jeg efter dokumenter, der ligger tættere på kilden: referater, årsberetninger, pressemeddelelser og gamle indlæg.

Jeg skriver altid kilden ned i samme øjeblik, jeg læser oplysningen. Det lyder pedantisk, men jeg har prøvet at stå med en fed påstand og ingen anelse om, hvor jeg havde den fra. Nu noterer jeg titel, udgiver, dato og et kort uddrag, så jeg kan finde tilbage på få sekunder.

Til sidst leder jeg efter mennesker, der kender emnet fra en anden vinkel end interviewobjektet selv, for ét perspektiv er sjældent nok.

• Noter kilde, udgiver og dato med det samme
• Gem et kort uddrag, ikke kun et link
• Søg også efter kilder, der modsiger hinanden

Vurdering: hvem siger det, og hvorfor?

Ikke alle kilder vejer lige tungt. Jeg spørger mig selv, hvem der har skrevet teksten, hvad vedkommende kunne vide, og om der er en grund til, at det lige er sådan, det bliver fortalt. En virksomheds egen hjemmeside er nyttig til at se, hvordan den vil fremstå, men ikke til at afgøre, om den har ret.

Når to kilder siger det samme, tjekker jeg, om den ene bare har skrevet af efter den anden. Det sker oftere, end man tror, og så har jeg i virkeligheden kun én kilde med to ansigter.

Oplysninger, jeg ikke kan bekræfte, får en markering i margenen. De kan stadig bruges som spørgsmål til samtalen, men de bliver ikke til påstande i teksten, før jeg har fundet fast grund under dem.

Dokumentationen, der redder dig senere

Jeg arbejder med et enkelt researchark pr. profil. Det har tre kolonner: oplysningen, hvor jeg fandt den, og hvor sikker jeg er. Det tager få minutter at holde ved lige, men det sparer mig for meget bøvl, når teksten skal faktatjekkes.

Arket bliver også mit udgangspunkt for spørgeguiden. Hver gang noget er uklart eller modstridende, skriver jeg et spørgsmål til samtalen. På den måde bliver researchen ikke et afsluttet kapitel, men et fundament for interviewet.

Kursisterne får en skabelon til netop dette ark. Mange siger, at det er det redskab, de oftest bruger igen, også når de skriver helt andre typer tekster end profiler.

• Tre kolonner: oplysning, kilde, sikkerhed
• Marker det, du endnu ikke kan bekræfte
• Lad arket vokse til spørgsmål til samtalen

Når researchen går skævt

Jeg har haft forløb, hvor jeg brugte to dage på et spor, der viste sig at bygge på en forveksling af to personer med samme navn. Det var irriterende, men også lærerigt: nu tjekker jeg altid fødested, alder eller tilknytning, før jeg regner en oplysning for at høre til den rette.

En anden klassiker er at blive forelsket i en god historie. Når en oplysning passer pænt til min vinkel, bliver jeg ekstra kritisk i stedet for glad, for det er netop dér, jeg er mest tilbøjelig til at overse svagheder.

Og nogle gange er svaret, at der ikke er nok at bygge på. Så er det bedre at sige det til sig selv i tide end at pynte på tynde oplysninger.

Hvad du kan tage med til dit eget arbejde

Du behøver ikke et stort apparat. Et ark, en fast vane med at notere kilder og en vilje til at tvivle på det, der lyder for godt, rækker langt. Start småt: vælg en person eller et emne, du er nysgerrig på, og brug en aften på at kortlægge, hvad der er skrevet, og hvad der mangler.

Læg mærke til, hvor du bliver fristet til at springe over. Det er næsten altid ved dokumentationen, fordi den føles kedelig, mens man er i gang. Men det er den, der giver dig ro, når du sidder med færdigteksten.

I kurset øver vi netop dette trin for trin, med eksempler og individuel feedback på dine egne ark.

Research er ikke et forspil, du skal overstå, men det arbejde, der gør samtalen og teksten mulig. Når du har styr på dine kilder, ved du, hvad du kan spørge om, og hvad du kan stå inde for bagefter. Det kræver tålmodighed og en fast rutine, ikke særlige evner. Begynd med ét ark og én person, og lad vanen vokse derfra.